Klubmodul henter siden
KICK Begynderhold del 1
Tilmeldingsfrist er overskredet

Ny opstartsdato bliver den 24. maj 2020. Vi tilrettelægger træningen, så myndighedernes retningslinjer overholdes. 

Kickstart et liv som løber med Hinnerup løberne
Vil du gerne i gang med at løbe? Har du selv forsøgt flere gange, men er gået i stå eller har mistet motivationen? Så er vores løbeskole løsningen! Vores dygtige instruktører giver dig sjov, social og seriøs træning med mål om at gennemføre vores lokale løb, Djurslands Bank løbet den 11. juni. Du kan naturligvis sagtens være med i vores løbeskole, selvom du ikke ønsker at deltage i motionsløb.
 
Hinnerup løberne har tilsluttet sig det nye KICK koncept, der giver dig den bedste start på dit nye liv som løber. Tilbuddet er udarbejdet i samarbejde med DGI Løb og er målrettet voksne. Der er ikke fokus på tider, kilometer eller om du har det sidste nye skrig indenfor løbetøj. Alle kan være med uanset niveau og forudgående erfaringer.
 
Vi tilbyder dig et 12-ugers begynderprogram med to ugentlige fællestræninger, den ene om søndagen er med træner, og den anden om tirsdagen, hvor I som deltager på begynderholdet selv løber sammen i en gruppe. Der vil være en træner med i starten om tirsdagen, så I kan få en god start og der oprettes en messengergruppe eller lignende, så I kan kontakte hinanden.
 
Træningsprogrammet veksler mellem gang og roligt løb og er det, der løbes både søndag og tirsdag.
 
Vi træner dig langsomt og krydrer vores fællestræninger med moderat styrke- og balanceøvelser, så vi forebygger eventuelle skader, og derved underbygger din lyst til at løbe og ikke mindst nyde det. På længere sigt vil du opleve større overskud og glæde i hverdagen. 
   
Praktiske informationer:
Opstart: Søndag den 24. maj kl. 9.00 – mødested ved HOGs fodbold klubhus bag svømmehallen
 
Træningstidspunkter: Søndage kl. 9.00 og klokkeslet om tirsdag aftaler vi, når vi ses.
 
Pris: Begynderhold del 1 (inkl. medlemskab i 2020) – 100 kr.
 
Den 16. august starter KICK begynderhold del 2 op med endnu 12 ugers forløb.
 
Medlemsskabet giver mulighed for at deltage i klubløb fra august, mens du på lige fod med øvrige medlemmer kan deltage i klubbens egne arrangementer hele året igennem. 1 års medlemsskab koster 250 kr.
 
Hvis du allerede er medlem af klubben og kun ønsker at deltage på løbeskolen, er den gratis.   
 
Hinnerup løber T-shirt/singletter kan, hvis du ønsker en, bestilles på hjemmesiden under menuen SHOP
 
Læs mere om løbeskoleforløbet HER 
Tilmeldte
22 /30
Tilmeldingsfrist
15.06.2020
Tidspunkt
24.05.2020 kl. 09.00 - 09.08.2020 kl. 10.00
Sted
Ådalsvej 94, 8382 Hinnerup