HUSK Hinnerup Løbernes generalforsamling 2012 den 6. februar
Sæt kryds i kalenderen mandag den 6. februar, her afholder vi vores årlige generalforsamling.
Husk at forslag (skriftligt) skal være formanden i hænde senest 14 dage før.
Læs dagsordenen til generalforsamlingen her.
Anderledes søndagsløb d.29 januar.
Vi kan desværre ikke komme i skoven pga jagt. Vi vil derfor prøve at lave en anderledes søndag med lidt fartleg og tempoløb for alle der er interesseret. Hvis man ikke har lyst er det selvfølgeligt muligt at løbe en alm. søndagstur. Vi ses søndag kl 9.00.
Søndag den 18. marts er der Textminded Aarhus Run.
Der er ruter på følgende distancer: 5 -10 -15 - 20 - og 21,1 km. Der løbes på én rute på 5 km. Starten er fra Stadion Alle foran Stadion i Aarhus. Der løbes med chip, der bliver taget mellemtider for hver 5. km, dvs du kan melde dig til f.eks 10 km men tage 15 km på dagen, hvis du skulle have overskud til dette.
Det kan også være den anden vej.
Der er en egen betaling på 40 kr, som skal indbetales ved tilmeldingen. Jyske Bank,
Reg. nr. 7253 - konto nr. 1079712 Husk navn og addresse ved direkte bankoverførsel
Tilmeldingen senest søndag den 26. februar send email med tilmelding eller ved søndagsløb i klubben.
Der vil være fælles kørsel fra klubben, mere om dette senere. Læs mere om løbet på Textminded Aarhus Run
Link til Jack Daniels trainings-log
Torsdag den 5. januar var en spændende foredragsaften med Palle Redder, hvor der blev talt meget om Jack Daniels træningsprogrammer. Her er link til Peder Troldborgs hjemmeside, hvor Jack Daniels programmer findes.
Bladsnedkere søges til klubbladet
Vi søger 1-2 personer, der har lyst til at sætte sider op i InDesign, der kan arbejde i et semi-professionelt billedbehandlingsprogram (Photoshop eller andet) og der kan færdiggøre en PDF-fil til trykkeri (det laver InDesign automatisk, så ikke mange dikkedarer her). Hvis trænet i brug af disse programmer er arbejdet ca. 3-4 aftener plus en week-end pr. blad - der udkommer 3-4 blade årligt. Oven i dette samarbejdes med bladudvalget om at få artikler, brugbare billeder etc. ind i bladet. Vil du være med så kontakt Lene Johansen.
Nye medlemmer til bestyrelsen søges
Vi søger nye medlemmer til bestyrelsen i løbeklubben. Har du lyst til at deltage i planlægningen af løb og arrangementer, samt stå for søndagsløb 1-2 gange årligt så kontakt Dorte Elleby.
T-shirt
Så er der igen grønne t-shirt på lager. Kontakt Hanne, send en email. Prisen er kr 250.
Husk at bruge dette link: : Se tidligere informationer - klik her.
Senest opdateret (Lørdag, 28. januar 2012 12:17)


